I sommervarmen har ihærdige og dygtige elektrikere fra Agesen El, arbejdet hårdt på et renoveringsprojekt i Dronninglund, Nord for Ålborg.
Byggeprojektet består i at ombygge en gammel hospitalsbygning, og tilknyttede kontorbygninger, til beboelse bestående af 80 lejligheder.
1. etape af byggeriet er de tilstødende bygninger til hospitalet, som skal blive til 10 lejligheder.
Størrelsen på de enkelte lejligheder svinger fra 150m2 til 190m2, og der skal i gennemsnit fræses 20 riller af forskellig længde pr. lejlighed.
Installatør Frederik Agesen havde hørt om vores rilleclips PRO serie, og ville gerne teste clipsen på dette projekt. Det ville vi naturligvis meget gerne være med til, og vi fik lov til at følge projektet.
Montør hos Agesen EL, Nikolaj Kjeldgård som er den ansvarlige for byggeriet, skulle derfor prøve vores rilleclips PRO til kabler og rør, for første gang.
Der skulle fræses i to murværkstyper. Den ene type var beton, hvor der blev brugt en ”almindelig” rillefræser, og den anden type var letbeton-vægge, hvor der blev brugt en mur-rillefræser. Begge maskiner fra Baier.
Projektet gik i gang, og efter at have prøvet Rilleclips PRO, udtaler montør Nicolaj følgende:
”Efter jeg lige havde vænnet mig til clipsene, gik det rigtig fint med at bruge dem. Nogle super fine produkter og meget nemme at bruge".
Clipsene virker i alle de murværkstyper vi har fræst i. Og så går det hurtigt.
Vi har tidligere brugt kramper og skruer i letbeton, men clipsene er markant hurtigere og vi oplever samtidig en bedre fastholdelse af kablerne i rillerne. I nogle tilfælde kunne vi nøjes med at bruge to clips i én rille fra loft til gulv, netop fordi kablet var godt fikseret i rillen.
Nogle gange brugte vi lige en hammer til at slå clipsen ind i væggen, og andre gange pressede vi dem bare ind med fingrene – hvad der lige var nemmest i situationen. Med hammeren kunne jeg f.eks. stå på gulvet og lige nå at få den øverste clips ind i væggen, uden jeg behøvede at hente stigen – bare nemt.
At bruge hammer eller andre former for værktøj, er ikke en nødvendighed. Vi oplevede derfor også, at arbejdsstillingerne var betydeligt forbedret ved brug af clipsen, hvilket var godt for både ryggen og knæerne.
Bestemt et produkt vi gerne vil fortsætte med at bruge.
Og så var jeg faktisk ikke klar over, at det er en Dansk opfindelse og, at de bliver lavet i Danmark. Det er jo bare et ekstra +
I de 10 lejligheder har vi brugt rilleclips PRO til kabler og til rør.
I nogle riller havde vi mere end to kabler, og brugte derfor clipsen til 16mm rør. Det fungerede rigtig fint.
På de 10 lejligheder har vi et samlet forbrug af clips på ca. 900 stk.
Vi havde ca. 20 riller med kabler, 1 times besparelse på befæstelse, 2 mand, pr. lejlighed.
Samlet er det en besparelse på 20 montør timer, så det er bestemt et ganske fornuftigt regnestykke”, afslutter Nikolaj
Installatør Frederik Agesen udtaler at ”jeg er også ganske godt tilfreds med testen af rilleclips PRO serien.”
Mange tak til Installatør Frederik Agesen og montør Nikolaj Kjeldgård – det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer 😊